Denne stumfilm er moderne, dansk hverdagsrealisme, når den er bedst, fyldt med præcise iagttagelser af livet i storbyens kernefamilie og med et særligt blik for, hvordan en enkelt persons tyranni kan drive de andre til vanvid og blive en bombe under samlivet. Læg dertil ironi og understated humor, og det er svært at tro, at den patosfyldte Carl Th. Dreyer står bag. Men han er som den eneste instruktør repræsenteret med to film i denne kanon, og denne film viser en sjældent set side af hans mesterskab. Læs mere

Vredens dag udspiller sig i et kuldslået dansk præstemiljø i 1620’ernes Danmark. Det er historien om en lidenskabelig ung kvinde, som har giftet sig med en meget ældre præst.... Carl Th. Dreyer har lagt hele sit mesterskab i skildringen af et intolerant forknudret miljø, hvor mennesker lever under truslen fra Gud sat i scene og misforstået af formørkede og hykleriske mennesker.

Det både snedige og storslåede ved Vredens dag er, at alle har deres gode og forklarlige grunde til at handle, som de gør. Den kompromisløse Dreyer – dansk films store visionære ener – maler sine billeder som en Rembrandt og får sine skuespillere til at agere nøgent og med en menneskelighed, som taler gennem tiderne. Læs mere

Filmen udspiller sig på landet i 1800-tallet og tager sin handling fra romanens første del, hvor Ditte fødes hos en fattig fiskerfamilie som uægte barn af gårdejerens søn. Hun vokser op med mere kærlighed end mad hos sin elskelige bedstemor, men da moderen gifter sig og får flere børn, følger Ditte med. Men det er bare starten på hendes livslange kamp i en verden, som intet har til overs for dem, der står nederst på den sociale rangstige. 

Set med nutidens øjne kan filmen ikke helt undgå at virke lidt naiv, lovligt sort-hvid i sin moral og ikke mindst overdramatisk i sin brug af musik. Men den er ikke mindre rørende, dens budskab brænder stadig klart igennem, og de idylliske naturoptagelser er uforglemmelige. Læs mere

Filmatiseringen af Soyas Brudstykker af et Mønster kunne nemt være endt som tungt og trægt melodrama, men Johan Jacobsen ånder lys og luft i skæbnedramaet og løfter sammen med de forrygende skuespillere stykket op i filmens mesterklasse. 

Filmen, som han også selv skrev manuskript til, handler om livets tilfældigheder, og hvordan to små hverdagsskæbner, en soldats og en ekspeditrices, kastes rundt af dem. Poul Reichhardt er ikke set mere følsomt afdæmpet end i rollen som den knugede soldat, der forelsker sig i Bodil Kjers gribende fortvivlede Jenny. Selvom dialogen til tider tynges af en højtravende snak om skæbne og den fri vilje, fortrylles man af de stemningsfulde billeder fra København og fascineres af de troværdige præstationer, der får fuldt spillerum i Jacobsens karakteristiske lange indstillinger. Læs mere

SULT er en af de mest originale og særegne film i dansk filmhistorie. Den bygger på den norske forfatter Knut Hamsuns gennembrudsroman og er en af de ganske få romanfilmatiseringer, der fuldt ud tåler sammenligning med forlægget... Historien følger hen over et par dage en ung forfatter, der desperat af sult og ensomhed driver omkring i byen.

Portrættet af den unge mand (svenske skuespiller Per Oscarssons livspræstation) trækker linjer tilbage i filmhistorien til Chaplins vagabondfigur, og filmens fotografering forener det bedste fra den klassiske sort-hvide tradition med det moderne kameras suggestive og rastløse kameraføring. Med til at løfte opgaven var bl.a. den modernistiske forfatter Peter Seeberg og Roman Polanskis komponist Krzystof Komeda, og filmen er også efter international målestok i særklasse. Læs mere

Danmark har siden 1960’erne haft en produktion af børnefilm, der i international sammenhæng er unik både hvad angår volumen og kvalitet, og animationsfilmen Bennys Badekar er en absolut topscorer. Den er en eventyrlig og musikalsk sprudlende fortælling om drengen Benny, der flygter fra de kedelige voksne i det grå højhus ned til den magiske verden på bunden af badekarret. I selskab med sin nyfangede haletudse møder han blandt andet tre skønne havfruer og en blæksprøjtende sprutte, hvilket giver anledning til vidunderlige sang- og danseoptrin.

Flemming Quist Møllers og Jannik Hastrups animationsstil er naivistisk og næsten primitivt enkel, men fordringsløsheden vendes til en charmerende og jazzet styrke, der appellerer både til børn og voksne. Filmen er et blomsterbarn af sin tid, der ønskede at give al magt til fantasien, og hvor anerkendelsen af barnets oplevelsesunivers for alvor slog igennem. Læs mere

Tv-serien Matador er uomgængelig i en kanon for den lange fiktionsfilm. Matador er den største danske filmfortælling, der til dato er lavet, og den er en unik præstation.

Et stort galleri af de mest folkekære skuespillere optræder og leverer flere betydelige præstationer. Serien har et skarpt blik for kvindernes gryende frigørelse og borgerskabets indspiste bigotteri, selvom dens genretro happy end præges af en postuleret harmoni mellem de forskellige sociale klasser. Men Matadors egentlige genistreg består i, at den favner både Danmarks store samfundsændringer og Korsbæks enkelte indbyggeres liv i en enkelt udformet, storladen episk fortælling. Læs mere

Den skrøbelige pubertet har været beskrevet ofte i dansk film, men aldrig så præcist som i Nils Malmros’ Kundskabens Træ, der med rette står som instruktørens hovedværk og den, som andre film med lignende temaer måles og blegner i forhold til. Rammerne, dialekten og tidsbilledet er meget dansk, men dramaet universelt og aldrig skildret så sikkert i børnenes eget univers. Malmros fortæller diskret med blikke, bevægelser og situationer, som alle kender.

Filmen blev optaget over to år, og børnenes forandring er fysisk såvel som psykisk. Malmros har aldrig lagt skjul på sin forkærlighed for den franske nybølge og især Francois Truffaut, men selvom det var tydeligere i de tidligere mindre stramt komponerede film, så er hans usvigeligt sikre greb om de unge uprøvede spillere og evnen til at få dem til at vise følelser helt på højde med hans ikoner. Læs mere

Karen Blixens lille novelle forløses af Gabriel Axel i en række kontrastrige menneskeskildringer ført med let hånd. Personernes indskrænkethed antydes ubarmhjertigt, men også de fortrængte længsler og drømme, som lækkerierne lukker op for.

Filmens vemod er en stor del af dens charme, men komedieinstruktøren såvel som gourmeten Gabriel Axel fornægter sig ikke. Humoren sidder med til bords... Stéphane Audran er fremragende som den fremmede gavmilde fugl, og de store danske damer Bodil Kjer og Birgitte Federspiel spiller med tyngde, mens charmetrolden Jarl Kulle er filmens formildende galante islæt. Selvom filmen om Babette ikke for alvor kan hamle op med det litterære forlæg, så afsætter filmen en uafviselig aroma og smag af Blixens virtuose fortællekunst. Læs mere

Pelle Erobreren fortæller historien om de beskedne rester af en familie, der ankommer til Danmark med drømmen om arbejde og et nyt liv... Bille August tager udgangspunkt i Martin Andersen Nexøs erindringsværk Barndom fra 1906. Han forholder sig dog frit til sit forlæg og skaber et stort episk drama, hvis omdrejningspunkt er et indvandrerpar, far og søn, konfronteret med et ugæstfrit Danmark.

Bille August formår at inddrage naturen som et følsomhedsbarometer for sine personer. Som ingen anden dansk instruktør. Landarbejdernes glæde er sommeren og de lyse nætter, mens vinteren er nådesløs. Man rystes over de ihjelfrosne fiskere i den åbne båd og den mobbede og plagede Pelle, som desperat kaster sig i det kolde vand for at vise, hvor sej han er. Læs mere

Festen er et familiedrama uden sidestykke i dansk filmhistorie... Vinterbergs og Mogens Rukovs manuskript giver rum for både komiske og højtråbende småkonflikter og det store uforsonlige drama, hvor tilskueren drives fra latter til stum medfølelse.

Festen er den diametrale modsætning til en feelgood-film. Den beskriver kompromisløst mennesker stillet over for det uafvendelige, og smerten i den er af det omfang, ikke engang sandheden formilder.... Filmen er resultatet af Thomas Vinterbergs leg med kunstneriske spilleregler i Dogme 95, og Dogmekonceptet klæder den. Det løsslupne kamera med de vilde vinkler og skuespillernes frihed til at gå planken helt ud er mesterligt styret af instruktøren og gør Festen til en af dansk films største succeser i indland og udland.
Læs mere

Dogmefilmen Idioterne er den mest uudgrundelige film i denne kanon. Filmen er en surrealistisk fabel om en gruppe unge, der bogstavelig talt render rundt og leger idioter, og om Karen, for hvem gruppen og dens mærkelige projekt bliver en sjælelig redningsplanke i en ubærlig, personlig krise. 

De på en gang politiske og psykologiske ingredienser hvirvles sammen i en fortælling, der abrupt veksler mellem intellektuel satire og indfølte personskildringer. Filmens styrke består i den måde, hvor den stærkt allegoriske og åbenlyst konstruerede historie fortælles gennem scener, der lever af autentiske øjeblikke skabt af et hudløst og intenst skuespil... At sætte skuespillerne i centrum blev et af dogmefilmenes adelsmærker. Først og sidst er filmen dog Lars von Triers personlige værk. Læs mere