At bygge et skib er en form for erkendelse. Det er fuldstændig svimlende at forsøge at begribe al den viden, der indgår i et vikingeskib – viden, vi i dag har fordelt på en halv snes forskellige fagligheder. Og viden, der gik tabt i løbet af det 11. og 12. århundrede, da man opgav ambitionerne om et nordeuropæisk herredømme.  

I dag gælder det også, at rum- og våbenindustrien er foran, når det gælder innovation. Industrialiseringen efter anden verdenskrig, der ændrede alle menneskers levevilkår radikalt, er et resultat af oprustningen under krigen. Rumskibene og hangarskibene er vor tids vikingeskibe – både smukke og rædselsfulde. Behøver vi krig for at skabe fornyelse? Vikingeskibet er smukt, lige meget hvad det har lavet. Og måske er erkendelsen lige så vigtig som krigen i dets opbygning? Det er en central og vanskelig problemstilling, når det gælder design. Læs mere

I 1752 blev G.C. Oeder kongelig professor i botanik på anbefaling af Bernstorff, der var udenrigsminister. Han havde læst i Göttingen og derefter nedsat sig som læge i Slesvig. Men det blev i København, hans eftermæle blev skabt. Øjeblikkelig efter ansættelsen gik han i gang med at planlægge et bogværk, Flora Danica, og en Botanisk Have ved Amaliegade. Begge dele skulle udgøre en kortlægning af den ‘danske’ flora, der på det tidspunkt omfattede Hertugdømmernes, Danmarks, Norges, Islands, Færøernes og Grønlands flora. 

Da Struensee faldt i 1772, og man nedlagde alle hans råd og nævn, blev Oeder landsforvist til Oldenburg, og i 1776 blev det bestemt, at kun ‘rigtige’ danskere kunne få politisk indflydelse. Men Oeders store botaniske værk levede videre. Læs mere

Man kunne lave en hel kanon, kun med Bindesbølls værker. Fra den folkekære Hofetikette, over strålende og radikale keramiske arbejder til de smukkeste smykker og fantasifulde møbler. For ikke at tale om hans arkitekturværker, med Fiskepakhusene på Skagen som det fremmeste eksempel, efterfulgt af generationer, men måske mest synligt i 1970’erne og - 80’erne, hvor de toneangivende arkitekter alle var optaget af det enkle malede træhus. I hvert eneste felt var han på internationalt niveau. 

Karakteristisk for Bindesbølls arbejde er den store livskraft, hvilket blev værdsat i en tid, hvor avantgarden med Georg Brandes i spidsen dyrkede Nietzsche. Livskraft, eller vitalitet, spiller en kæmpe rolle i Bindesbølls kunst, hvor den kraftfulde linje trækkes hen over papiret, i leret eller i sølvet og giver form til alle mulige genstande. Læs mere

Knud V. Engelhardt er en af de kunstnere, der afgørende formede designbegrebet i Danmark. Han stod i gæld til Thorvald Bindesbøll, men var også Bindesbølls modsætning. Hvor Bindesbøll var kunstner, var Engelhardt rationalist, og nok den første rigtige industrielle designer i Danmark – den første, der forstod, at industriel produktion medførte en helt anden form, og det gjaldt både for den industrielle design og den grafiske formgivning. 

Skriften til Gentoftes vejskilte er for eksempel lidt grov i det, men den er samtidig enormt læselig. Skriften er nøjagtig samtidig med internationalt banebrydende skrifter, men den har en helt anden følsomhed og personlighed, der peger frem mod den skandinaviske modernisme, der jo netop er mere organisk end den internationale stil. Læs mere

I dag taler man meget om et gennembrud for dansk mode. I virkeligheden er det mest et gennembrud for dansk tekstilkunst, og det er et gennembrud, der begyndte med Marie Gudme Leth.

Der var andre i hendes generation: Ruth Hull arbejdede endnu mere eksperimenterende, og Axel Salto, der var en stor fornyer på alle brugskunstens områder, introducerede mange af de nye ideer fra Wien. Men Marie Gudme Leth var en dygtig lærer og formidler, der etablerede en skole for tekstiltryk, baseret på viden og innovation. Læs mere

Poul Henningsen begyndte efter sigende at lave lamper, fordi hans mor, Agnes Henningsen, var ked af det elektriske lys, der ikke var særlig flatterende for den modne dame... PH satte sig for at udvikle et system, hvormed han kunne styre lyset i rummet, og arbejdede eksperimentelt med skærme i metal og glas, som han formede i logaritmiske kurver.

PH præsenterede for egen regning sine lamper i den danske pavillon på verdensudstillingen i Paris i 1925, og her blev de ‘opdaget’ internationalt, i en sådan grad, at de for mange blev selve sindbilledet på moderne design... Pudsigt nok er lampen også blevet selve symbolet på en danskhed og god smag, som PH uden tvivl ville have frabedt sig – han var kulturradikal og samfundskritiker – ikke nationalist. Som konsekvens af PH’s pionerarbejde var Danmark i mange år et foregangsland inden for belysning, og danske designere skaber stadig belysningsarmaturer for store internationale virksomheder. Læs mere

Keramikken har altid stået meget stærkt i Danmark. Leret er en naturressource, der altid har været tilgængelig, og man har tidligt lært at drage nytte af den.

Gertrud Vasegaard (har) været et forbillede, idet hun har forstået at trække inspiration ind fra især Kina og bruge det i en fornyelse af den lokale tradition. Hendes arbejde er grundet i en håndværksmæssig kunnen og viden, der har gjort det muligt for hende at omsætte inspirationen til noget helt andet. Testellet fra 1956 er ikke bare inspireret af Kina i formen, men også i den særlige detalje... Gertrud Vasegaards stel blev fremstillet af Bing og Grøndahl og var vidt udbredt, samtidig med at det blev en væsentlig inspiration for samtidige og yngre keramikere. Læs mere

Danmark har i mange år været førende inden for vindmølleteknologi, og det skyldes blandt andet det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen... Gedsermøllen pegede ud over de traditionelle små ‘klapsejlere’ ved at være den første store mølle, der ikke blæste i stykker, og den var første skridt i et udviklingsarbejde, der i dag har ført til en række mølletyper både i Danmark og i udlandet.

Mølledesign er et arbejde, der forudsætter et dybt kendskab til statik og vind, og som viser, hvordan design kan være en del af ingeniørfaget, når det er bedst. Møllerne er stille og roligt blevet et symbol på det nutidige Danmark, en væsentlig del af vores kultur, der møder os ved indsejlingen til København, og overalt i landet. Læs mere

Århus Rådhus er et inspirerende eksempel på den tidlige funktionalisme farvet af en særlig nordisk følsomhed. 

Århus Rådhus er et venligt og humanistisk hus, der dog ved opførelsen blev regnet for at være for moderne, for demokratisk og antimonumentalt. Og det blev således pålagt ændringer, bl.a. er tårnet og marmorbeklædningen tilført projektet. 

I dag fremstår Århus Rådhus som et smukt patineret bygningskompleks, der ikke blot er et af landets mest sanselige huse, men også et hovedværk, der i Danmark marker overgangen til en mere regional tolkning af den modernistiske arkitektur. Læs mere

Gunnar Aagaard Andersen var en af de helt store fornyere i dansk kunst efter 2. verdenskrig. Han eksperimenterede utrætteligt med udtryk og materialer og brød med alle genregrænser. Hans polyetherskumstol fra 1964 kan blandt andet findes – defineret som kunstværk – på MoMA i New York. Herhjemme står den på Kunstindustrimuseet og er et møbeleksperiment. 

Aagaard Andersen bidrog på mange måder til udviklingen af dansk møbelkunst. I en årerække gik han sammen med Hans Wegner på PP Møblers værksted og udførte eksperimenter, hvoraf en lille skammel blev et populært produkt. Og en hel generation af yngre kunstnere og designere hentede inspiration i hans metoder og former – for eksempel var han den første, der skabte den form, der senere blev Pantons plaststol – i tråd og avispapir. Læs mere

I dag sidder næsten alle på kontorstole, der kan bevæges frit i alle retninger. Det er både praktisk i forhold til arbejdet og bedre for kroppen. Men sådan var det ikke før 1965. Gammeldags kontorstole var fastlåste og tunge at have med at gøre... Udviklingen af ‘dobbeltrulleren’ – hjulet under Kevistolen, skabtes et princip, der i dag går igen over hele verden, hvor det er en konkret forbedring af arbejdsvilkårene for millioner af mennesker.

Da Jørgen Rasmussen udviklede hjulet, måtte han først definere opgaven og derefter løse den. Og på begge felter var han innovativ, på grundlag af en visuel og stoflig forståelse af opgaven. Man ser af hans skitser til hjulet, hvordan han arbejdede med form og funktion i en kontinuerlig proces, hvor hans evne til at tegne spillede en væsentlig rolle. Læs mere

Kan man kanonisere en prototype? Måske. Det afgørende for designkanonen er, at den peger frem i verden frem for tilbage i Danmark. Og måske er det nødvendigt at løbe en risiko for at få det til at ske. I et samarbejde mellem Fiberline, arkitektfirmaet schmidt hammer lassen og Stuttgarts Universitet er man ved at udvikle et facadesystem i glasfiber, der skaber helt nye sanselige muligheder. Det er i facadens detaljer, man skaber forbindelse mellem ude og inde. Og det er facaden, der beskytter os mod både varme og kulde. 

Facadesystemet fra Fiberline kan mange forskellige ting: Det er energieffektivt, holdbart og sundt. Men det er også udtryk for en ny slags skønhed og en gammel drøm. Med translucente stærke profiler kommer vi endnu nærmere drømmen om en let og lys facade, der lukker omverdenen ind i huset. Læs mere