I 1931 udgav landskabsarkitekten C.Th. Sørensen en lille bog, Parkpolitik i Sogn og Købstad. Heri foreslog han, at man kunne etablere legepladser, hvor børnene selv skulle bygge det hele af overflødigt materiale fra byggepladserne. Han havde nemlig iagttaget, at der på de fleste byggepladser var flere store drenge, der løb rundt og byggede huler efter arbejdstidens ophør. Parkpolitik fik en meget vid international udbredelse, og folk i hele verden lærte sig dansk for at kunne læse den. C.Th. Sørensens hovedtese var, at man skulle skabe offentlige rum, som borgerne kunne bruge til sport og leg, i stedet for blot som prydhaver. 

Siden da blev byggelegepladser etableret over hele landet. Børnene leger stadig på de store byggelegepladser, selvom meget er forandret siden 1931. Det er stadig en af de helt store ideer i dansk kultur, med gyldighed i hele verden. Læs mere

Flere generationer af små danskere er vokset op med Gunnar Nyborg-Jensens De små synger, der udkom første gang i 1948. Den markerede sammen med sin fire år yngre efterfølger, Henning Elbirks Regnbuebogen, en solid nyskabelse i dansk børnekultur: Sangbogen. 

Bogen rummer, hvad der stadig må kaldes den egentlige sangskat inden for det danske børnesangsrepertoire... Nyere og mere tidssvarende sangbøger med et beslægtet indhold er siden kommet til, men uden at De små synger i nævneværdig grad har mistet sin status. Nutidige brugere er tilsyneladende ligeglade med, at nodebilledet ser håbløst gammeldags ud, og at sangene ikke er becifret. Bitte Böchers fine tegninger såvel som bogens stærke brand opvejer tilsyneladende fuldt ud disse mangler. Læs mere

En vidunderlig idé er blevet til en vidunderlig film. Hvem har ikke drømt om en verden, hvor man må alt, en verden uden forældre? Eller har vi drømt om det, fordi vi kender Jens Sigsgaard og Arne Ungermanns børnebog fra 1942 så godt? I den vågner Palle en dag op og er helt alene i verden. Det udnytter han til fulde, spiser slik, kører i brandbil og flyver til månen, men i længden erkender han, at det nu nok er bedst, hvis der også er andre mennesker i verden. En enkel og genial idé, som passede perfekt til filmægteparret Henning-Jensens univers.   

Sønnen Lars spillede hovedrollen, mens Astrid og Bjarne skrev manuskriptet i fællesskab. Disse pionerer inden for dansk børnefilm havde i film som Ditte Menneskebarn og De Pokkers Unger tidligere vist deres evner for at skildre børns universer med lige dele fantasi og hverdagsrealisme (også med sønnen Lars i småroller). Men her går det op i en højere og mere poetisk enhed. Denne gang stod Astrid Henning-Jensen dog alene for instruktionen, og filmen står stadig lysende klart som den mest fuldendte i hendes lange karriere. Læs mere

Film og tegneserier blev det 20. århundredes nye massemediekunstarter, og amerikaneren Carl Barks gjorde fra 1942 i trykte tegneserier bifiguren fra Disney©-studiernes tegnefilm til en verdenskendt skikkelse: Stadig med næb, svømmefødder og stumpet matrostrøje over de nøgne halefjer udvikles den hidsige and til et nuanceret om end komisk billede på den moderne (m)ands stolte stræben – og svaghed. 

Siden 1960’erne er tegneseriehistorierne til hele verden blevet skabt af Egmont i Danmark. Andeby-universet er særligt populært i Norden. Barks’ plastisk udtryksfulde persontegning, stramme komposition og lune menneskekundskab – plus et skævt smil til de nordiske sagaer – forenes i beretningen om ‘Den Gyldne Hjelm’. Som museumskustode finder Anders en original vikingeskibslogbog og læser deri, at Olaf den Grå allerede i år 901 – altså ca. 100 år før Erik den Rødes søn Leif den Lykkelige angiveligt fandt Vinland – var i Labrador og dér efterlod Den Gyldne Hjelm. Læs mere

Nanna Ditzel tegnede møbler, som hun manglede til sine egne børn. Den høje stol er et hovedværk, der endnu i dag skiller sig ud ved sin enkle og funktionelle form. Stolen er skulpturelt sammensat af meget smukt formede dele, uden nogen overflødige detaljer. Den er til et barn, der er stort nok til at sidde rankt op, og pinden foran kan tages af, når barnet bliver lidt større. At Forbrugerstyrelsen fik standset salget af stolen i 2002, fordi den kunne være ustabil, er så en anden sag.
   
Senere, i 1961, tegnede Ditzel også et lille bord og en skammel til at have i børneværelset. Møblerne ligner kæmpestore trisser, så det hedder de, og man kan have meget sjov ud at køre med skamlen.  Læs mere

Virksomheden Lego blev etableret i 1932, da Ole Kirk Christiansen begyndte at fremstille trælegetøj (selvom navnet først kom et par år senere). I løbet af fyrrerne købte virksomheden et engelsk patent, der gjorde, at klodserne kunne stables, og i 1955 udviklede man klodsidéen til et helt system. Men det egentlige gennembrud skete i 1958, da Oles søn, Godtfred Kirk Christiansen, patenterede systemet med små rør og tapper i en støbt plastikklods, således at klodserne i dag hænger sammen, og man kan bygge store flader og masser. 
   
Legoklodsen befordrer børns fantasi og kreativitet. Man kan bygge alt af Lego, og man kan bruge det sammen med alt ens andet legetøj... Fra begyndelsen har man været meget optaget af konstant at udvikle systemet, så det er i stand til at opfylde vidt forskellige funktioner til børn i forskellige aldre. Alt sammen inden for det samme grundlæggende princip. Læs mere

Læseren drages ind i et univers, der vanskeligt kan fæstes til tid og sted. Modstillingerne mellem de gode og slette og mellem de voksne og børnene er trukket kraftigt op. De sættes ikke blot på spil af den magiske fløjte, men også af en stil, der antyder mere end den maler.    
Bogen indleder den serie, som i 2001 blev afrundet med Silas. For-trøstningens Tid, hvor hovedpersonen bliver far til Ania og repeterer de historier, han i mellemtiden har taget part i, for den aldrende mor, Anina. Hvem der var hans far, røber hun ikke, men Silas når gennem de 14 bind med sin frihedstrang og naturbundethed gennem en række af gode gerninger at genopbygge et solidarisk samfund på Sebastiansbjerget for de skæve og udsatte. Den barske kamp for brødet skildres undervejs uden sentimentalitet som led i en moderne myte om tolerance i forhold til de anderledes. Læs mere

Tekst og illustrationer spiller kongenialt sammen i Halfdans ABC, der har tekst af Halfdan Rasmussen og illustrationer af Ib Spang Olsen. Bogen udkom i 1967 og er siden trykt i utallige oplag til tusindvis af danske børns store fornøjelse.
   
Bogen er – som titlen fortæller – bygget op om alfabetet, og hvert bogstav i alfabetet har sit vers og en dertil hørende, men også selvstændigt fabulerende, illustration. Børns opmærksomhed fanges først af illustrationen, som får liv og virker kraftigt fantasistimulerende, når verset høres, for bogen er beregnet til og er blevet brugt til oplæsning for mindre børn.

Mange af Halfdan Rasmussens vers er fulde af muntert vanvid og snurrige ordsammenstillinger og rummer samtidig en fin poetisk tone, der får yderligere dybde af Ib Spang Olsens illustrationer. Læs mere

Kaj og Andrea er et af Danmarks mest populære underholdningspar nogensinde. DR’s tv-serie for børn med dukkerne Kaj og Andrea blev i første omgang sendt 1971-1976 og er siden genudsendt i flere omgange. Seriens styrke ligger blandet andet i den meget fine tegning af figurerne.

At serien gjorde et uudsletteligt indtryk på børn, kan ses af at Povl Kjøllers sange midt i 1990’erne fik en tankevækkende kultrevival blandt de unge på 18-20 år, der uanset piercinger og grønt hår nød at synge med på cykelsangen, på sangen om tiden, der er noget mærkeligt noget, foruden alle de andre kendinge fra serien. 
   
Kaj og Andrea blev genoplivet med nye tv-afsnit i 1999 med hjælp fra skuespiller Christine Skou og musiker Ole Kibsgaard. Dukkernes popularitet er intakt blandt de mange nostalgiske voksne, og nye seere lader sig også i dag tryllebinde af den påståelige frø og den velmenende papegøje. Stjerner af Kaj og Andreas kaliber forgår ikke så let! Læs mere

På et tidspunkt, hvor musik for børn enten var et ekko af bongotrommepædagogik, efterklange af Inge Aasted eller lyden af discountpop, kom Anne Linnet med albummet Go’ Sønda’ Morn’.

Pladen er børnemusik, som ikke er forbudt for voksne, fordi sangene trækker på erindringen om en barndom, vi alle ville ønske, vi havde haft – uden at sangene af den grund bliver sentimentale eller virkelighedsfjerne. Det er mundret, melodisk og fuldt af sødme og skrevet på et smittende overskud. Læs mere

Selvom filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards populære børnebog fra 1975 var en bestillingsopgave for Søren Kragh-Jacobsen, skabte han og medforfatter Hans Hansen indbegrebet af en dansk børnefilm med Gummi Tarzan... Filmen er et eventyr fortalt på en hverdagsrealistisk måde, i øjenhøjde med drengen og med så meget lune og veloplagte skuespilpræstationer, at de voksne gerne kigger med igen og igen. 
   
Peter Schrøder er forrygende som den Tarzan-fikserede far, der i virkeligheden selv er ret gummiagtig, og Otto Brandenburg er uforglemmelig som verdens rareste kranfører med filmens skønne morale: “Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er”. Kragh-Jacobsen havde allerede demonstreret sine evner for at arbejde med børn i debut’en Vil du se min smukke navle? (1978), men Gummi Tarzan er langt mere helstøbt og gav ham også international anerkendelse, bl.a. UNICEF-prisen ved filmfestivalen i Berlin. Læs mere

Dansk børneteater er rigt, varieret og på højt niveau. Det er svært at vælge en enkelt forestilling, men Steen Koerners hiphopnøddeknækker spænder vidt og blander tale, rap, musik og dans. Det er en klassiker i moderne form. 
   
Balletten Nøddeknækkeren med Pjotr Ilitj Tjajkovskijs musik havde premiere i Skt. Petersborg i 1892... Steen Koerners opsætning er nytænkning med rod i traditionen, hvad angår handlingen såvel som det tekniske dansesprog.

Den sødladne, traditionelle Nøddeknækker bliver hos Steen Koerner og co. en uhøjtidlig moralitet om det godes kamp mod det onde. Der er alvorlige sager på spil i denne forestilling, men det serveres med en vidunderlig humor både i rapperen Clemens’ tekster, i den melodisk bankende musik og i de ækvilibristiske dansenumre, hvor gadens hiphopdans begejstrer et ungt publikum fra 7 til 20 år. Og i øvrigt også betager voksne tilskuere. Nøddeknækkeren er allerede blevet en juleklassiker, der kunne genses både i 2004 og 2005. Læs mere