Solvognen fra Trundholm er det ældste billede, vi kender til på dansk jord. Vi kender ikke værkets ophav, der er ingen signatur, intet sikkert tegn på oprindelseslandet... Solen som motiv går gennem kunsthistorien i kraft af menneskets religiøse forhold til lyset og ubetingede afhængighed af himmellegemet. Solen er tillige altid genstand for æstetisk fascination.

Skulpturelt set er Solvognen mesterlig, præcis i sit spænd mellem det geometriske og det organiske. Hestens stiliserede krop, solens runde skive, forgyldt på den ene side, mørk på den anden. Fornem i formfornemmelse og detaljeringsgrad, ciselering, ornamentering. Som værk er Solvognen subtil. Den rummer kunstværkets gådefulde spring mellem det enkle og det komplekse. Læs mere

Unionsmesteren i vores kalkmaleri Opstandelsen i Undløse Kirke på Sjælland fra 1430-50 er et sådant værk fra middelalderen, som i sin artistiske penselføring, sin motiviske originalitet, sin komposition rummer kvaliteter, vi kalder æstetiske, formelle og stilistisk fremragende, så det kan opfattes som et kunstværk med kanoniske værdier. 

Den lille stump landskab og det virtuost svungne gotiske planteornament bekræfter mesterskabet... af og til bryder et værk igennem med originalitet og æstetisk kraft som i Undløse Kirke på Sjælland. Læs mere

I samme periode var en anden af periodens fremtrædende billedskærere, Hans Brüggemann beskæftiget med for kong Hans’ yngre broder, hertug Frederik, at udføre den vældige altertavle, som nu er opstillet i Slesvig Domkirke.

Mens Bergs altertavle er bemalet på en måde, der er afgørende for indtrykket af de figurrige bibelfortællinger, fremstår Brüggemanns altertavle i ubemalet træ; det kan være, at man af sparehensyn har valgt at afslutte den sådan, men kunstværket er der, som var der ikke mere at tilføje. Læs mere

Frederiks V’s rytterstatue står på Amalienborg Slotsplads. Bronze, 5,23 m uden sokkel. Saly har til fremstillingen af den enevældige monark lagt billedet af landsfaderen i et arbejde, der strakte sig over 14 år og endte med at blive meget dyrere end de fire palæer, som omgiver statuen.

Rytterskulpturen fremtræder som juvelen i en udsøgt indfatning, og der er i alt tale om en helhed, som kun kunne lade sig gøre på dette tidspunkt, og derfor tangerer det forunderlige ved at være nået så uantastet frem til os. Netop denne type monumenter blev mange andre steder smeltet om til våben, da revolutionerne begyndte at hakke udviklingen op i perioder, der ikke tålte hinanden. Læs mere

Hvide, skarpe, intense, rytmiske, hvilende marmorfigurer: Thorvaldsens skulpturer tematiserer det heroiske, det fjerne og samtidig det indadvendte, det reflektoriske. Thorvaldsen selv befandt sig i overgangen fra oplyst enevælde til liberalisme, med borgerstandens autonome individ som verdens nye omdrejningspunkt. Virtuost forener hans værker tilsvarende den store form, det monumentale, med den individuelle, så at sige indre, erfaring – det offentlige og det private.

Gennembrudsværket Jason med det gyldne skind stod færdigt i ler 1803, i marmor 1828.  Menneskeguden Jason var en kendt mytologisk figur i oplysningstiden. I Thorvaldsens udformning er der referencer til Polykleitos’ Spydbærer og Canovas’ Triumferende Perseus fra 1800. Thorvaldsen har skildret Jason efter den heroiske færd; dramaet er afsluttet, implicit. Skulpturen rummer modstillinger og spændstige kontraster. Læs mere

Fuld titel: Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk.

Under sit tre år lange ophold i Rom udførte C.W. Eckersberg sit maleri af udsigten fra Colosseum ud over Roms tage. Motivet er skildret oppe fra tredje stokværk, hvor han har stået lige inden for murene og set gennem buerne ud over byens tage. Det er hans personlige kig, vi som beskuere her kan identificere os med. Vi ser med Eckersbergs øjne. Hvis ikke udsigten over Rom var blevet skildret gennem de tre buer, havde byens panorama fået karakter af et anonymt prospekt. Som det fremstår her, fornemmes Eckersbergs personlige oplevelse af udsigten. 

Maleriets dramatiske uvejrslys, med de gråblå skyer, der mødes med den stærke sol, giver et fint spil på bygningerne. Hele billedets forgrund, med de groft tilhuggede kvadersten og det vildtvoksende græs, er skildret med en spontan pensel i modsætning til dets baggrund, hvor hvert enkelt penselstrøg er sirligt påført. Læs mere

Manden, som går på stien, er firskåren og indhyllet i en mørk kappe. Det yndefulde rosa morgenlys har han bag sig, men foran tårner et sort træ sig op. Træet fylder halvdelen af billedet og danner et voldsomt kors med horisonten. Grene, kviste og enkelte blade fylder den lyse himmel med sort netværk. Så skarpt, som var det mandens nervetråde.

Én kvist, ét blad er malet af gangen. Den ene neurit ved siden af den anden... Så måske har Købke, mens han stred med billedet og ventede på, at den gode Gud skulle få billedet til at lykkes, malet sig frem til at se sin egen alt for store følsomhed. Læs mere

Lyset i dette billede er mere end i noget andet maleri af Hammershøi hovedmotivet. Hele det tomme rum ligger delvist badet i det sollys, der kommer fra vinduet. Opmærksomheden i maleriet drages først og fremmest mod det hvide sprossevindue, der fremstår knivskarpt i modsætning til det mørkere rum, hvor til gengæld hver detalje på gulv, døre og paneler er synlig.

Ud over det sanselige har Hammershøi koncentreret sig om de formelle krav til maleriets komposition. Netop i dette billede fremstår de lodrette og vandrette planer meget markante. Vinduets geometriske form, fladerne og linjerne synes her at foregribe det 20. århundredes konstruktivistiske maleri. Udgangspunktet for Hammershøis formopfattelse var det synlige og konkrete, hvor de enkelte genstande har en egen iboende kraft. Form, lys og rum var de bærende elementer for i Hammershøis maleri. Læs mere

Blandt hovedværkerne fra århundredeskiftet 1900 regnes L.A. Rings stemningsfulde maleri af en sommerdag ved Roskilde Fjord. Med stor præcision har maleren her skildret både det kuperede grønne landskab og det flade sumpområde, der støder op til den stillestående fjord. Det er havblik, så den ensomme fiskerkutter og den høje, blå himmel spejler sig klart på vandoverfladen. Motivet forekommer, som var det løftet ud af virkeligheden og indskrevet i et større univers. Et kosmisk, guddommeligt lys fylder billedet med en rummelighed, der uvilkårligt kan forbindes med en uendelighedssymbolik.

I sin skildring af Roskilde Fjord har Ring malet et panoramisk perspektiv, dog uden at miste den personlige opfattelse af landskabet. Det storladne, tomme rum, hvor blikket og tanken fortaber sig langt ud over horisontlinjen mod det uendelige, lægges der op til meget sanselige fortolkninger, alt efter beskuerens sindstilstand. Rummet besjæles her af såvel det guddommelige som det virkelige lys og giver dermed billedet en mening langt ud over Rings samtid. Læs mere

Tilbage i Paris tænkes relieffet i forbindelse med en bar, han beskriver oven i købet baren, de groteske musikanter, de eksotiske skitser, det negativt ladede og det positivt ladede, er en del af værkets kompleksitet.

Om han selv erkendte det absurde i projektet, er tvivlsomt, han har skabt sit eget rum, ikke kun i kunsten, men også om sig selv, jeg skal ikke tolke hver figur symbolsk, det kan læses flere steder, men blot beskrive karakteren.

"Jeg betragter værket med alle sine konflikter, med sine indbyggede svagheder, og dets egensindige skaber, der med dette værk skabte sig et punkt uden for tid og sted, som er uomgængeligt for alle, der lever og lider med kunsten.". Læs mere

Teaktræ, 156 cm. Det oprejste menneske.
De store civilisationer, Ægypten, den tidlige græske og gotikken, var optaget af oprejsthedens under, og de vidste, at jo nærmere det oprejste var ved søjlen, jo mere liv. Sådan er det ofte i en civilisations begyndelse. Mens vor kultur tror, at jo større bevægelser og jo højere hastighed, des mere liv. Læs mere

Asger Jorn havde vendt Danmark ryggen for i fremtiden at arbejde i udlandet, da han i flere perioder fra 1957 (1956) og frem til et par uger før sin død i 1972 malede Stalingrad, der bl.a. også har haft titlerne Ingen mands Land og Modets sindssyge latter. Picassos Guernica ligger et sted bagved, men maleriet er ikke mindst baseret på en italiensk vens beretning om sin deltagelse i kampen ved Stalingrad, der skulle blive en af de mest brutale enkeltbegivenheder i 2. verdenskrig.

Kunstneren samlede hele sit indtryk af krigens væsen i selve malerprocessen, der med sine tykke farvelag er en psykisk udladning, en slags handling i stedet for fremstillingen af en handling, der fastholder krigen som en tilstand, der allerede dengang overgik den menneskelige forestillingsevne. Læs mere